Der var engang i de sene 80'erne og spæde 90'ere, hvor jeg var besat af brevpapir, My Little Pony og viskelæder, og alt andet som havde en vidunderlig syntetisk duft af diverse frugter, boblebad og tyggegummi.
Dengang kunne khmererne ikke være med på bølgen, men jeg skal lige love for, at de er kommet efter det og tilmed rykket det op på et helt overdrevet plan. De lader det at være besatte af ting med duft og særligt papir med duft er et hit.
Menukort kan være trykt på lyserødt glimmer papir med en tung odeur af en tuggegummilignende substans.
Vores lommeletter (kror dak chout moat = papir ren mund, naturligvis) er prydet med stjerner og blomster og dufter har en duft af falske blomster.
Forleden dag i parken reddede jeg en lille piges lyserøde ballon, som havde taget flugten. Til min store forundring var der rasle-ris indeni ballonen og til endnu større undring duftede ballonen (og pigen!) af syntetisk jordbær. Fantastisk!
Vores (lyserøde) toiletpapir dufter af babypudder. Hvem vil lugte til sit toiletpapir endsige ens bagdel efter toiletbesøg!? Ja, jeg har stukket snuden til det rene toiletpapir, men kun fordi jeg skulle pudse næse!
De flash cards (med Khmer ord på den ene side og engelsk på den modsatte), som vores søde khmer -lærer er stor fan af (Please do homework!) er også gennemsyrede af mystisk 80'er brevpapirs duft (men kun halvdelen af dem er lyserøde!). Resultatet er, at Thomas og jeg stolt kan dufte som My Little Pony'er, som bevis på, at vi har lavet lektier.
Som før nævnt er vores insektgift udstyret med behagelig lemon duft.
På vores toiletter på arbejde (som naturligvis også er udstyret med lyserødt, duftende wc-papir), kæmper tre store duftfriskere på cisternen om at få lov til at dominere domicilet med netop deres syntetiske duft.
Listen fortsætter, og hver gang jeg opdager en ny malplaceret syntetisk duft klør jeg mig selv i hovedbunden (som dufter af blomstereng extreme) og tænker
HVORFOR?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar