I tirsdags gik det løs med den første khmer-time.
Udtalen slår til tider knuder på tungen, men grammatisk er er sproget faktisk ligetil. Endelser på udsagnsord ændrer sig nærmest aldrig og er det samme i nutid, datid, fremtid, og uanset om det drejer sig om én eller mange, han eller hunkøn. Skønt.
Taler man om datid eller fremtid smækker man bare et ban eller nung foran udsagnsordet. Nemt. Så skal jeg bare huske alle ordene og følge med når folk taler super hurtigt - ikke så nemt.
Vores Khmer lærer hedder Nim Song og er indbegrebet af girl power. I et land, hvor en politibetjent og andre offentligt ansatte, tjener 20$ om måneden (intet under, at korruptionen er høj), en fabriksarbejder omkring 40$/måneden, har Nim sit eget firma og skovler penge ind.
Thomas og jeg giver tilsammen 20$ for en time med hende, mens eneundervisning koster 15$ i timen. Nim studerer og arbejder fra ca. klokken ni om morgenen, og til ca. kl 20, seks dage om ugen, og må derfor siges at tjene en pæn månedsløn.
Hun er vældig dygtig, og det er fedt at hun har forstået at tjene penge på os "rige" udlændinge.
Hun er streng, og vi skal studere hårdt, så vi kan bestå hendes små tests og eksamener - til gengæld er vi blevet lovet en lille gave når vi består den første rigtige eksamen.
Vi har tre lektioner om ugen, så vi har travlt med at terpe.
Til gengæld betaler det sig også. Vi har fået ros af lokale, og moto og tuk tuk chauffører er mindre tilbøjelige til at forsøge at tage røven på en, når man kan forhandle på lidt gebrokkent khmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar