Det startede som en krig.
I 1178 smadrede Kong Jayavaman IIV en invaderende Cham hær under et hæsblæsende søslag på Tonle Sap floden. Lige siden da er sejren blevet markeret med kapsejladser på floden og i år er ingen undtagelse.
Regatta Festivalen, som den kaldes, er blevet slået sammen med en række andre festivaler (som involverer fyrværkeri, mad og hyldest af fuldmånen), som sammen kaldes the Water and Moon Festival, varer i tre dage, og som er alle festivalers moder i Cambodja. Festivalen (og landsdækkende helligdage) spænder af tirsdag, onsdag og torsdag, men mange folk har fri og er i byen hele ugen.
Myndighederne har i år anslået at 4 millioner mennesker vil komme til Phnom Penh for at ro, feste, sælge (eller stjæle).
Mere end 400 både og 23.000 roere fra hele landet deltager i kapsejladserne, som dyster om kongens velsignelse – og penge.
Roere øver deres moves før det er tid til ræs. To både sejler mod hinanden af gangen, vinderen går videre i konkurrencen.
Der bor normalt 1,4 millioner mennesker i Phnom Penh og byen er fyldt til langt over bristepunktet.
I København bor der 1,7 millioner. Forestil jer at HELE resten af Danmark slog sig ned i København for at feste i tre dage. Som i nok kan forestille jer, er her lidt crowded. Hele midtbyen er spærret af for køretøjer, og folk sover under åben himmel. Mange af deltagerne er fattige, som kommer fra provinserne for at sælge deres varer, og de har ikke råd til at bo på et guesthouse eller de er nødt til at passe på deres salgsvogn.
Mange indbyggere i Phnom Penh synes at festivalen er sådan en plage af menneskemængder, lommetyverier og svineri, at de tager sydpå til stranden i stedet for. Jeg havde forventet det værste, men faktisk er det en rigtig skøn festival - indtil videre i hvert fald.
Det er lidt som en ædru, meget varm og meget stor Roskilde Festival (med karaoke i stedet for ordentlig musik), kombineret med den årlige regatta i Randers Ugen fra dengang jeg var så lille, at fulde mænd i lysende både og farligt polsk ”tivoli” stadig gav mig et sug i maven, og et selvlysende armbånd på armen var bedre end en øl i hånden.
Kæmpestore menneskemængder bevæger sig frem og tilbage mens gøglere, tiggere, pantsamlere og sælgere af alverdens mærkværdige hatte, snacks og legetøj flokkes som gribbe for at få del af pengene.
Dame sælger diverse dybstegte snacks til tilskuere ved floden. Læg mærke til de mange forskellige hatte, der beskytter bærerne mod solen.
Tilskuere venter på at løbet går i gang.
Der er rigtig mange mennesker langs med floden for at se på kapsejlads og man får meget mere opmærksomhed som udlænding end normalt, fordi mange kommer fra provinserne og er vandt til at se ”hvide mennesker”. Små piger hvisker saart (smuk) eller sar (hvid) når vi går forbi, folk peger og griner eller viser os frem til deres børn. "Se de sjove hvide mennesker!"
Der er pyntet op med flag langs floden. Også vores flag. Nemlig.
I parkerne, hvor jeg altid har været glad for ”tivoli-stemning” i weekenderne, er det helt eksploderet med picnic-familie-tivoli hygge.
Overalt er der snack-sælgere og små vogne, som sælger stegte ris/nudler/æg/kødboller/insekter/småfugle. Med et plastic-tæppe på græsset bagved bliver det til en lille restaurant, og hele parken er dækket med dem.
Det vil sige, der også er plads til improviserede spil. Her og der er en del af de brede stier spærret af, og plastic bredt ud. Her foregår der lykkehjul eller tombola med pengepræmier, eller er placeret en lang række fulde sodavand- og øldåser og så står man bag en streg og kaster små ringe over dåserne. Rammer du, vinder du dåsen. En anden version byder på 1 liters sodavands flasker og flasker med Khmer-”whiskey”, som ligger ned, og man skal så forsøge at dække dem med en vaskebalje, man kaster over dem. Det ser nemmere ud end det er. En mand smiler selvsikkert til konen, køber 4 spande og misser alle kast, til stor fornøjelse for de mænd, som står udenom og slår en hånende latter op. Visse ting er de samme alle vegne.
Familier spiser picnic, små børn ser forskrækket på fyrværkeri og en enkelt lommetyv tager flugten fra politiet.
Små piger sidder højt på deres fædres skuldre iført ”sølv” diadem og pink fjerkant, med kæder af små pink glitter-pompom'er dinglende ned foran deres storsmilende ansigter. I den ene hånd knuger de en stav med indbygget blinkende neonlys-helvede eller en stor Hello Kitty heliumsballon, mens den anden holder fast i en pose med candyfloss eller en pose med sodavand (sodavand to-go serveres ofte en en lille pose med sugerør i, strammet til med en elastik i toppen).
Det er ren fryd.
I aften vil jeg gå i parken og gå i barndom. Købe mig et diadem og en tryllestav og mæske mig i fyrværkeri og snacks (som i sand festivalånd bliver solgt til overpris, men som stadig er billigt) og bruge penge på spil, jeg ikke kan vinde.
Men jeg tror desværre det bliver svært at lokke Thomas til at bære mig på skuldrene.
PS. Jeg skal nok tage billeder af herlighederne i aften. Billeder af dagens kapsejlads kan findes på Thomas' blog, som der er link til til højre.
Festligheder i gaden omkring Hun Sen (premier ministeren) Park. I baggrunden ses Independent Monument som blev rejst efter Cambodia sendte Fransken hjem. Her hvor folk går er der normalt en tre-fire sporet boulevard med masser af trafik, men i anledningen af festen var der spærret af og græsset måtte betrædes. 
Solnedgang i parken for nogle måneder siden. Under Waster Festival så den sådan ud:
En million milliard folk på picnic og hygge i parken.
En lille prinsesse. Desværre nåede jeg aldrig at få mit diadem med blåt glimmer..JPG)
Stik mod normalen var rundkørslen omkring monumentet lukket af og folk måtte godt kravle på fundamentet. 
