Hjemme igen i varmen...

Der har været stille på bloggen i lang tid.
Hvis der skulle være nogle af jer som læser med, som ikke ved, hvad der er sket, så kan jeg fortælle at der skete en af de ting jeg frygtede allermest. En beskidt myg fik ram på mig, og jeg fik Dengue Feber.

Efter at have haft det skidt i et par dage, fik jeg høj feber og 100% elendighed lørdag den 11. oktober, og efter et besøg og en blodprøve hos lægen, kunne han konkludere... ingenting. At jeg enten havde Dengue eller en infektion.
Dengue Feber ødelægger de hvide blodceller og blodpladerne i blodet, mens en infektion får antallet af hvide blodlegemer til at stige, så blodprøven så mærkelig ud. Jeg fik antibiotika og besked om at komme igen hvis det ikke hjalp.

Om mandagen kom jeg igen da jeg havde det helt forfærdeligt, alle led og knogler gjorde nas, og jeg kunne næsten ikke gå fordi mine fødder gjorde så ondt. Lægen kunne konkludere at jeg havde haft både en infektion og dengue, men at det nu ”kun” var Dengue der var tilbage. Da jeg ikke kunne holde hverken mad eller drikke i mig, blev det besluttet at jeg skulle indlægges så jeg kunne få et drop med salt, sukker og smerte- og feberstillende. Og der lå jeg så i 5 nætter...
På en meget fin enestue, med aircon, søde sygeplejersker, tv og eget badværelse, men NØJ hvor kedeligt. Jeg havde ondt og ondt af mig selv og ondt af Thomas, som både skulle passe sit arbejde og mig OG høre på mit ynk. Thomas skulle hjem til DK og søge praktik og ville tage hjem torsdagen efter jeg blev udskrevet om lørdagen, og under lettere pres fra familien, besluttede jeg mig for at tage med på en uges ferie i Danmark for at blive opmuntret og opfedet.

Så jeg har været på mit livs første ferie i Danmark og der var masser af skøn familie og venner, sprød efterårskulde, lakrids, rugbrød med leverpostej og kartoffelmos. Lige hvad jeg havde brug for.

Jeg nåede ikke at se alle de mennesker jeg gerne ville, men jeg glæder mig til at besøge jer til februar. Til alle jer andre: Tusind tak for en skøn ferie.

Nu er jeg hjemme i Phnom Penh, tilbage til al larmen, lugtene og varmen. I modsætning til første gang jeg landede her, hvor det var noget af et kulturchok, føltes det mere som at komme hjem denne gang. Thomas og jeg er tilbage på arbejde nu, men det er noget hårdt med jetlag, der fortæller mit hoved at klokken er tre om natten, når vi møder på arbejde.