Ladylike lørdag...

Efter en lidt negativ blog sidst, må jeg hellere fortælle om noget positivt, nemlig at have weekend.
Lørdag er min søndag, hvor jeg har helt fri, bortset fra at vi altid har en times khmer midt på dagen.
Da for en sjælden gangs skyld hverken var syg, havde tømmermænd eller isoleret af mega regnvejr, besluttede jeg mig for at spendere noget af min hårdttjente SU på en rigtig tøsedag, da khmertimen var overstået.

Jeg drog ned til ”skrædderstræde” (de forskellige forretninger ligger side om side forskellige steder i byen i klumper) til ”min” skrædder og hentede en nederdel jeg havde bestilt for et par dage siden – en kopi af en af mine andre nederdele.
Jeg er nemlig næsten blevet en dame. Jeg har ikke haft bukser på i over en måned, faktisk har jeg kun haft bukser på én gang mens jeg har været her. Men altså så har jeg haft nederdel eller kjole på, for det er ildeset at gå med numsen bar.
Man skal have fint tøj på på arbejde, så jeg har brug for flere nederdele og skjorter. Heldigvis er det billigt at få lavet. Nederdelen endte med at koste godt 6 dollar og den er helt perfekt.

Til pænt tøj hører selvfølgelig pæne sko, og jeg tog derfor videre og hentede mine nye sko fra skomageren, som jeg havde bestilt for to uger siden, lavet præcis som jeg ville have dem og præcis til mine platte fødder. Sorte flade lædersko og et par hvide sandaler med lidt hæl.
Jeg var begejstret og bestilte straks et par sandaler af det pureste guld, som jeg glæder mig til at hente om et par uger. Jeg har desværre nok ikke råd til at blive ved med at bestille nye sko hver gang jeg henter et par, selvom de kun koster 15 dollar pr par.

For yderligere at forkæle mig selv købte jeg endnu en (brugt) Bill Bryson bog for den nette sum af 5 dollar.

Til at bidrage yderligere til de fine fornemmelser kommer, at man ikke kan gå 100 meter ned ad en gade uden at et par nuttede unger vil begynde at råbe, "hello!!! Hello!!!" efter en, som om man er lidt berømt (hvilket jeg jo næsten også er. Jeg kommer jo fra selveste Michael Learns To Rock's hjemland!). Tilgengæld må en enlig (hvid) "dame" også finde sig i alverdens tilråb fra mototaxi og tuk tuk chaufører, som går fra at hilse pænt, over at være fornærmede over at jeg bare gerne vil gå, til frierier og "I love you lady!"

Pludselig med alt det nye så mine fødder og hænder sjuskede ud og jeg drog derfor ud og fik en manicure og pedicure og blev puslet om en times tid indtil jeg skinnede som noget der skinner. Pris for hele herligheden: 5 dollar – lige til at overkomme.
Nu har jeg mit livs første franske manicure, som dog trods alt er rigeligt damet til mig. Næste gang vælger jeg plain pink.

Herligt og meget dameligt!
(Så gør det ikke så meget at jeg startede dagen med grisemad på KFC sammen med andre tykke og drukramte udlændinge, og at jeg ikke sluttede dagen med champagne og sushi, men med kyllingelår og bananmilkshake.)